ET LIV PÅ KANTEN er et unikt fotoværk om livet i og omkring Scoresbysund - én af Grønlands mest isolerede byer. Fotografen og biologen Carsten Egevang inviterer, gennem sort/hvide fotos af høj international standard, læseren til et indblik i en verden, som de færreste har mulighed for at opleve.



Indbyggerne i Scoresbysund lever i sandhed ET LIV PÅ KANTEN. Byen udgør udkanten af, hvor man finder menneskelig beboelse i det tyndbefolkede Østgrønland. Nærmeste beboede område findes 800 km mod syd, og nord for Scoresbysund starter verdens største nationalpark. Indbyggerne i det isolerede Scoresbysund lever samtidig på kanten af eksistensgrundlaget. Forsyninger fra omverdenen til byen er yderst sparsomme, og traditionel fangst udgør her en større rolle, end de fleste andre steder i Grønland.

ET LIV PÅ KANTEN er bygget op omkring tre hovedafsnit: BYEN beskriver Scoresbysunds etablering i 1925 og udvikling frem til i dag. OMGIVELSERNE beskriver naturen der omgiver Scoresbysund, den imponerende Scoresbysund Fjord og livsbetingelserne for det arktiske dyreliv der forekommer i området. FANGSTEN beskriver traditionel fangst som den tager sig ud i dagens Grønland. Bogen afsluttes med et kort afsnit med titlen BAG KAMERAET, hvor Carsten Egevang fortæller om hans erfaringer med fotografering ved Scoresbysund.

Se uddrag af bogen LIFE AT THE EDGE her. Web-udgaven viser 74 af bogens samlede 216 sider – herunder indholdsfortegnelse og et afsnit fra hver af de tre sektioner i bogen BYEN, OMGIVELSERNE og FANGSTEN.

Klik på Web-udgaven til højre for at se bog-uddraget i stor størrelse – afslut med ESC.



”Ambitionen med min bog, er at vise sider af Grønlands kultur og natur, som de færreste får mulighed for at opleve. Bogen repræsenterer fotografering over en 10-årig periode, hvor jeg først har besøgt Scoresbysund-området for at udføre biologisk feltarbejde, men senere er vendt tilbage til som fotograf. Her har jeg deltaget i fangstrejser med områdets fangere for at dokumentere, hvordan samspil og afhængighed mellem mennesker og vildt den dag i dag er et helt central emne.”, fortsætter Carsten Egevang.


Bogen kan bestilles ved at sende en e-mail til: kontakt@arc-pic.com med navn, adresse, telefon nr. – husk at fortælle om bogen skal signeres!