I marts/april besøgte Grønlandsfotograf Carsten Egevang Scoresbysund-området i Nordøstgrønland. Målet var, ud over at dokumentere traditionel grønlandsk fangsttradition, at udsmykke en afsidesliggende fangsthytte med en række fotos.

”Jeg synes selv at ideen med at udsmykke en fuldstændig skrabet og isoleret fangsthytte, langt væk fra al ting, var sjov og anderledes. Jeg satte en seddel op i byen Scoresbysund 35 km. syd for hytten, med information om at der var ”fernisering” – men havde mine tvivl om at der var nogle der ville tage den lange vej på hundeslæde eller snescooter”

Men der kom gæster til ferniseringen! Og det er der kommet en lille film ud af: