”Billedserien er resultatet af flere års fotografering i både Øst- og Vestgrønland.” fortæller Carsten Egevang.



”Billedserien er resultatet af flere års fotografering i både Øst- og Vestgrønland.” fortæller Carsten Egevang. ”Mit mål med serien er at vise omverden fangst og fiskeri i dagens Grønland på en usødet og usentimental måde, dvs. uden at romantisere fangstlivet, som jeg synes at udenlandske fotografer ofte har tendens til. I billedserien indgår fotos af en isbjørnefangst fra Ittoqqortoormiit, hvor et par af billederne har fået placeringer ved internationale fotokonkurrencer. En reaktion jeg ofte får når folk i udlandet ser billederne, er en sand forfærdelse over at det stadig er tilladt at skyde isbjørne i Grønland! Det internationale samfund har et billede af isbjørnen som en ikon-art for globale klima-ændringer – en dyreart der skal beskyttes – og ikke art som indgår i kødgryderne” fortsætter Carsten.

”Jeg har valgt at vise billederne i sort/hvid, både for at give dem et råt udtryk, men også for at nedtone de noget blodige foto der indgår i serien, som kan virke frastødende på nogle personer ”, slutter Carsten Egevang.